Om os

Ansættelsesforløb

Emnebank

Orientering nr. 1 - 2012

Kontakt







Den gode ansøgning

høi & thomassen as ved det kan være svært at skrive en god ansøgning. Derfor vil vi opfordre dig til at bruge tid på jobansøgningen som skal består af selve din ansøgning til det konkrete job og af dit CV.

Din ansøgning

skal være en præsentation af dig selv. Vi lægger mærke til hvad du skriver og hvordan du formulerer dig. Fortæl os hvorfor du søger jobbet, hvad det er der motiverer dig og hvad du mener du kan bidrage med i jobbet og lige præcis i den virksomhed der søger en medarbejder?

Når vi læser din ansøgning er det for at finde ud af hvem du er som person og hvad du kan bidrage med i jobbet.

Du skal ikke gengive hele dit CV i ansøgningen, men enkelte relevante ting fra dette. Du skal med andre ord gøre os interesseret i at læse dit CV.

Din ansøgning bør ikke fylde mere end en side, og det er vigtigt at du skriver hvilken stilling du søger, og gengiver dine kontaktoplysninger på ansøgningen.

Dit CV

høi & thomassen as bruger dit CV til at få et overblik over dine hidtidige erfaringer, tidligere ansættelser, ansvarsområder og de opgaver du har løst og hvilke resultater du har opnået. Hvis du har lavet frivilligt arbejde, vil også gerne kunne se det beskrevet i CV'et.

CV'et skal også indeholde hvilke uddannelser du har og hvorfra. Har du taget kurser, så oplys om dem i CV'et
.

Du skal også beskrive dine it-kompetencer i CV'et, herunder om du har kundskaber i ekstraordinære programmer og systemer. Når du beskriver dine sprogkundskaber, skal du huske at oplyse på hvilket niveau.

Du behøver ikke foto på dit CV.


Når vi læser dit i CV, er det for at få et indtryk af, hvilke roller du har haft i tidligere jobs, så vi kan få en ide om hvilke udfordringer du har været vant til at håndtere.

Vi anvender dit CV som udgangspunkt for en evt. indledende samtale, og det bliver også brugt af vores kunde ved den endelige udvælgelse. Derfor skal du huske at CV'et også er dit salgsværktøj, hvis du efter vores udvælgelse skal præsenteres for en kunde.

Derfor er det vigtigt, at dit CV præsenterer dig på den bedste måde og har en høj kvalitet.

Det er ikke et krav at du medsender eksamensbeviser. Når du har været til første samtale, vil vi eventuelt bede om at se dem.

Vi gemmer din ansøgning og CV i vores rekrutteringssystem i seks måneder.

CV'et i vores emnebank

Hvis du indsender dit CV til høi & thomassen as' emnebank, vil vi gerne have et funktionsopdelt CV hvor du ved beskrivelsen af dine ansættelsessteder har skrevet hvilke arbejdsopgaver og udfordringer du har løst hvordan og med hvilket resultat.

Hvis du ønsker dit CV i vores emnebank, beder vi dig, som supplement til dit CV, om at skrive noget om de opgavetyper du gerne vil arbejde med, om du har geografiske præferencer o.l. som vi skal være opmærksomme på samt evt. hvilket lønniveau du ønsker.


høi & thomassen as

Telefon 48 24 11 88

København: Stakkesund 1, 2100 København Ø.

Sjælland: Jens Hansensvej 7, 4100 Ringsted

Jylland: Gludvej 13, 7130 Juelsminde