Om os

Den gode ansøgning

Orientering nr. 1 - 2012

Kontakt







høj & thomassen as' ansættelsesforløb

høi & thomassen as sikrer at der er et godt match mellem de opgaver der er beskrevet i stillingsbeskrivelsen og jobprofilen, kulturen i den virksomhed vi udfører opgaven for, og de kandidater vi præsenterer for virksomheden.

Vi sikrer dig fuld diskretion, når du sender en ansøgning til os.

I henhold til vores etiske grundlag er det kun vores konsulenter der ved du har søgt jobbet, indtil du skriftligt tilkendegiver at vi må videregive de oplysninger vi har modtaget om dig, din ansøgning og dit CV til vores kunde.

Processen

høi & thomassen as har som grundlag for udvælgelsen udarbejdet en stillingsbeskrivelse og en jobprofil i samarbejde med vores kunde.

Vi slår job op på vores hjemmeside, på relevante jobdatabaser på Internettet og i trykte medier som aviser eller fagblade, men vi medvirker også til at besætte stillinger uden at disse bliver slået op, ligesom vi udfører rene headhuntingopgaver.

Hvis du søger en stilling gennem høi & thomassen as, skal vi bede dig om at sende din ansøgning og CV til os pr. mail. Det gør det nemmere for os at kommunikere med dig.

Vi bekræfter alle ansøgninger vi har modtaget. Dette sker kun pr. mail.

Jobsamtaler

1. samtale

høi & thomassen as
beder egnede kandidater om at komme til en første samtale, hvor der typisk deltager 2 konsulenter fra høi & thomassen as. Den første samtale tager ca. 1 time

Hvis du bliver indkaldt til en samtale, så kom til den aftalte tid. Vi har ofte mange kandidater på en dag og skal overholde en tidsplan.

Hvad angår beklædning, så behøver du ikke møde op i dit fineste tøj, blot almindeligt pænt tøj. Vi er rare og afslappede mennesker, så prøv at slappe så meget af som muligt. Din nervøsitet kan hæmme din præsentation af dig selv.

Vi forventer, at du er forberedt til samtalen. Du har på forhånd orienteret dig om virksomheden, du har søgt et job i og om dette. Herudover er det en god ide at du har gjort dig nogle tanker om dig selv og om, hvad du vil fremadrettet.

I løbet af samtalen vil du bl.a. blive spurgt om din ansøgningen og dit CV, hvorfor du har søgt jobbet og hvad du mener at kunne bidrage med.

Du vil få mulighed for at fortælle om sig selv og sine kompetencer i forhold til jobbet du har søgt.

På baggrund af den første samtale tager vi stilling til om vi ønsker at se dig til endnu en samtale. Der kan godt gå en uge eller mere inden du får besked herom.



2. samtale

høi & thomassen as
bruger den anden samtale til at få et mere fuldendt billede af dig og dine faglige og personlige kompetencer i forhold til jobbet, og den virksomhed du måske vil få tilbudt ansættelse i.

Den anden samtale kan tage 3-5 timer, og du vil møde de samme 2 konsulenter som du talte med ved første samtale. Herudover kan deltage andre konsulenter fra høi & thomassen as.

Ved samtalen bruger vi et dialogværktøj, der gør det muligt for os og at få uddybet dine kompetencer.

Samtalen bliver afsluttet med at vi beder dig deltage i en personlighedsanalyse og at du opgiver 2-3 referencer vi kan kontakte, så vi kan få et mere fuldendt billede af dig inden vi udarbejder en indstilling til vores kunde.

Indstilling

høi & thomassen as udarbejder en rapport og en indstilling til vores kunde om hvilke 2-3 kandidater vi mener skal til en jobsamtale hos denne.

Ansættelse

høi & thomassen as deltager ikke i beslutningen om du bliver tilbudt jobbet hos vores kunde.

Hvis du efter endt rekrutteringsproces ikke bliver ansat, vil vi ringe dig op og fortælle dig dette, og vi vil tilbyde at du kan få dit CV i vores emnebank. Ellers vil dit ansøgningsmateriale m.v. blive makuleret.

Du kan til enhver tid få oplyst hvorfor det ikke var dig der blev ansat, men vi oplyser ikke hvem det blev.


høi & thomassen as

Telefon 48 24 11 88

København: Stakkesund 1, 2100 København Ø.

Sjælland: Jens Hansensvej 7, 4100 Ringsted

Jylland: Gludvej 13, 7130 Juelsminde