Vi finder ikke bare et job til dig. Vi finder det rigtige match

 

 Når du bliver kontaktet af Høi & Thomassen om en stilling, er det fordi, vi vurderer, at dine erfaringer og kompetencer kan være relevante for en konkret virksomhed.

Vi arbejder primært med headhunting og search. Det betyder, at vi aktivt opsøger relevante kandidater gennem vores netværk, branchekendskab og kandidatdatabase. 

Vi leder ikke bare efter den rigtige profil på papiret. Vi leder efter det rigtige match mellem virksomhed, job og menneske.

Vi håndplukker kandidaterne

Har du set en af vores stillinger på vores hjemmeside eller andre steder, og vil du gerne vide mere, inden du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Er du interesseret i stillingen, skal du i første omgang kun sende dit CV.

Du behøver ikke skrive en ansøgning.

Vi tager os tid til at gennemgå din profil og vurdere den i forhold til den konkrete stilling og virksomhedens behov. 

Første dialog
     
Hvis vi vurderer, at der er et relevant match, kontakter vi dig telefonisk. Her får du mulighed for at høre mere om stillingen og virksomheden, og vi får en første dialog om dine erfaringer, kompetencer og motivation.

Hvis vi ikke vurderer, at du er det rette match, får du naturligvis også besked. 

Vi lærer dig at kende  

Næste skridt er typisk en samtale på Teams.

Her går vi mere i dybden med:
• dine faglige erfaringer og kompetencer
• dine resultater og ansvarsområder
• dine ambitioner og motivation
• hvad du kan bidrage med
• hvad du forventer af dit næste job

Vi fortæller samtidig mere om virksomheden, stillingen og de forventninger, der følger med jobbet. 

For os handler det ikke kun om, hvad du kan. Det handler også om, hvad du motiveres af – og om virksomheden og jobbet er det rigtige for dig.

Efter samtalen vurderer vi, om du skal videre i processen.

Normalt præsenterer vi 3-5 kvalificerede kandidater for vores kunde.

Inden vi præsenterer dig, indhenter vi naturligvis dit skriftlige samtykke. 

Mødet med virksomheden

Hvis virksomheden også ser et match, bliver du inviteret til en personlig samtale. Her møder du virksomheden og får mulighed for at høre mere om jobbet, kulturen og de mennesker, du måske skal arbejde sammen med. Du får samtidig mulighed for at fortælle, hvad du kan bidrage med, og hvad du forventer af dit næste job.

Samtalen er en gensidig forventningsafstemning. For det handler ikke kun om, at virksomheden skal vælge dig. 

Du skal også vælge virksomheden.

I nogle rekrutteringsprocesser indgår en relevant case. Hvis det er tilfældet, får du naturligvis besked på forhånd. 

Tests

I nogle rekrutteringsforløb indgår person- og kognitive tests. Det kan eksempelvis være:

• PPA – personprofil
• GIA – kognitiv test
• HPTI – ledelsesadfærd

Høi & Thomassen er certificeret i Thomas Internationals testsystemer.

Du får altid en grundig mundtlig og skriftlig tilbagemelding på dine testresultater.

Nogle af vores kunder anvender egne testværktøjer. I så fald vil du blive informeret om det undervejs. 

Referencer

Når du er blandt de kandidater, virksomheden ønsker at gå videre med, tager vi normalt 2-3 referencer.

Vi kontakter naturligvis kun referencer, som du selv har oplyst, og som du har givet os skriftligt samtykke til at kontakte.

Referencerne bruges først og fremmest til at validere og nuancere de oplysninger, du har givet os gennem processen.

Jobtilbud og ansættelse

Hvis virksomheden vælger dig, modtager du den endelige ansættelseskontrakt direkte fra virksomheden.

Vi står naturligvis til rådighed undervejs, hvis du har spørgsmål eller har brug for sparring, inden du træffer din beslutning.

Vi følger dig også efter ansættelsen

For os slutter rekrutteringen ikke den dag, du skriver under på kontrakten.

Efter typisk et par måneder følger vi op med både dig og din nye leder. Det gør vi for at sikre, at du er kommet godt fra start, og for at identificere eventuelle udfordringer, som vi kan være med til at løse.

Et godt match skal fungere i virkeligheden – ikke kun på papiret.

Hvis du ikke får jobbet

Det kan selvfølgelig ske, at du ikke får tilbudt stillingen – også selvom du har været langt i processen.

Det er aldrig en rar besked at få.

Derfor får du heller ikke bare en standardmail fra os. Vi kontakter dig personligt og giver dig så vidt muligt en tilbagemelding på processen og vores vurdering.

Vi har respekt for den tid, du har investeret, og den tillid du har vist os.

Fortrolighed og samtykke

Din fortrolighed er vigtig for os. Vi indhenter altid dit samtykke, inden vi deler dit CV eller andre oplysninger om dig med vores kunde – herunder eksempelvis referencer og testresultater.

Vi lægger vægt på åbenhed, ærlighed og diskretion gennem hele processen.

For os er fortrolighed og diskretion ikke bare en nødvendighed. Det er en æressag.     

Fra første kontakt til nyt job

Vi finder dig. Vi lærer dig at kende. Vi matcher dig med den rigtige virksomhed. Og vi følger op, når du er landet i jobbet. Det er sådan, vi mener, en professionel rekrutteringsproces skal være. 
                     

 Privatlivspolitik

Læs mere  

Emnebank
Læs mere
Outplacement 
Læs mere
Stillinger 
Læs mere

 

 

høi & thomassen a/s - København
Stakkesund 1
2100 København Ø
Tel: +45 2927 7188  
  høi & thomassen a/s - Sjælland   
  Jens Hansensvej 7
  4100 Ringsted
  Tel: +45 2927 7188
                        
høi & thomassen a/s - Jylland 
Gludvej 13 
7130 Juelsminde
Tel: +45 2927 7188          
  e-mail
  info@ht-rekruttering.dk

CVR NR: 33050356